A love story

Hvis du ikke er til kærligheds historier, må du hellere lukke denne side ned, for denne indlæg går til mit livs kærlighed, - Kasper Hedensted Thure.
I dag har Kasper & jeg været sammen i 39 måneder. Jeg kan stadigvæk huske første gang jeg så ham, han gik forbi mit vindue, dengang gik han hånd i hånd med en anden pige, vi kendte ikke hinanden, men der var noget ved ham, som gav mig en følelse, at ham måtte jeg bare kende, kender i det? Nogle af jer, ville nok svare ja, men at grunden til dette er fordi i synes personen er lækker, okay jeg indrømmer, jeg syntes også dengang at Kasper var lækker, men der var noget udover det. Jeg måtte bare kende ham. Jeg gjorde ikke noget ved det, men en dag hvor jeg skulle besøge en veninde, åbnede han døren, det var min venindes bror! Jeg husker han prøvet at snakke med mig, men siden jeg var en meget genert pige, turde jeg ikke. Da jeg kom hjem, gik jeg på nettet & så en besked fra ham på min Arto profil (bare rolig, har slettet min profil derpå for længe siden..) & jeg tog chancen & skrev tilbage til ham. Det gik meget stærkt efter det, en ting blev til det andet, jeg rendt hen til hvor Kasper boede, kl lort om natten, nej min mor vidste det ikke, ellers ville hun nok dræbe mig :p Anyways, vi blev hurtige kærester efter det, & ihh hvor var jeg forelsket! Helt væk i ham, desværre nok mere end han var i mig (dengang), efter kort tid, slog vi op igen. Selvom det ikke varede længe, var jeg helt knust. Jeg var ikke mere end 14-15 år dengang, lille barn, så hvorfor havde jeg det sådan? Jeg var ude & rejse i nogle ugers tid, havde virkelig brug for at komme væk fra den by, da han også boede ned ad den vej jeg boede. Det gjorde så ondt på mig, hver gang jeg gik forbi. Jeg rejste med nogle fra min familie, til Bosnien, det var så fedt at komme væk fra Danmark i noget tid, havde ikke lyst til at tage hjem. Nogle dage efter jeg kom hjem, så jeg en fyr komme imod mig, jeg var næsten ved mit hus, da jeg så hvem det var, det var Kasper. Alle de følelser som jeg troede jeg havde overkommet, vendte stærkt tilbage igen, i det øjeblik vi snakkede sammen. Great.. Men det blev aldrig til noget dengang, & vi holdte hurtige op med at snakke igen.
Jeg kom på gymnasiet efter et års tid, & kom hurtige ind i det daglige rutine med mine venner, & om weekender hvor det hed, fester & farver. Kasper & jeg kom i kontakt igen, & vi kaldte hurtige hinanden for bedste venner. Han sagde han ville gøre alt hvad han kunne for mig, han var der da en fyr & jeg slog op, jeg græd på Kaspers skulder, han inviteret mig ud i biffen, kørte mig hjem fra fester osv. Jeg kan huske engang hvor jeg drak alt for meget & jeg overnattet ved en fyr, som jeg ikke kendte. Kasper kørte hele vejen hen hvor jeg var, & kørte mig hjem igen. Han holdt lidt ned ad vejen, imens jeg gjorde klar til at stige ud af bilen. Jeg kan ikke rigtig huske vores samtale, men det var noget med at jeg ikke havde det så godt, & hvorfor skete der mig aldrig noget godt. Kasper stod ud af bilen, & tog en plastik blomst, som sad i den ene af vinduesviskeren, så gav han den til mig & sagde ''denne blomst gav mig held, jeg har ikke brug for den længere, du har vist mere brug for det end jeg''. Jeg har stadig blomsten i dag.
Kunne mærke mine følelser for ham var ved at vende tilbage, & han var ved at falde for mig også, men vi aftalte at det var nok bedst at vi ikke gjorde vores venskab til mere, da det ikke gik de andre gange vi prøvede. Så var der en dag hvor jeg tog hjem til ham, for at besøge ham, da han var syg, vi sad på hans værelse & så fjernsyn, hvor han ligepludselig lænede sig for at kysse mig. Jeg var helt overrasket, & tænkte på vej hjem. ''Glem det, det her holder aldrig''. Næsten lige efter jeg tænkte det, fik jeg en sms fra Kasper, hvor han kaldte mig for sin prinsesse. & efter det, begyndte vi at se meget til hinanden, & vi fandt sammen. Det har altid været Kasper jeg ville have, & jeg fortyder ikke et eneste øjeblik med ham, ikke engang første gang vi fandt sammen. & jeg er stadig ligeså forelsket i ham, som jeg var dengang han åbnede døren for mig, & vi stod ansigt til ansigt.
Jeg elsker dig, aner ikke hvad jeg har gjort for at fortjene dig, men vil ihvertfald ikke give slip <3

''Never let a chance for love, slip through your fingers. Because you never know when it'll come around again.'' A-Lo.